Hvem vinder US Open 2015?

Hvem vinder US Open 2015

Wimbledon er forbi og det er tid til at se, hvem der kan vinde den næste store grand slam turnering som er US Open.

Vores bud på favoritter til US Open 2015

Marin Cilic

Hvem husker ikke den 25 årige kroat der sidste år tog fusen på alle ved US Open og vandt sin første Grand Slam. På trods af den flotte sejr lå han blot nummer 12 påverdensranglisten efterfølgende. I år har han dog været plaget af skader og røg ud i kvarfinalerne til Novak Djokovic i Wimbledon. Jeg spår ham derfor ikke de store chancer i år. Højst en kvartfinaleplads.

Novak Djokovic

Ligesom til Wimbledon er Djokovic også denne gang favorit til at vinde US Open. At vinde US Open for ham vil bl.a. betyde at han har vundet 3 grand slams på et år, så han dermed har gjort det 2 gange og på den måde overgår Nadal. Djokovic er på toppen af sin karriere i øjeblikket og ser ud til bare at kunne fortsætte med at vinde og vinde.

Rafael Nadal og Roger Federer

I 2013 døjede Federer med skader og udskiftning af ketcher, og

havde et downfall i sin karriere. Nu er det som om at rollerne er byttet om, mens Federer ligger på en 2. plads på verdensranglisten vil Nadal sikkert ligge omkring en plads nr. 10-12 når vi rammer US Open. Uanset hvad, så vil de 2 altid skabe interesse og med deres rangeringer, vil der være en god chance for at de kan møde hinanden i kvartfinalen, og så endda i US Open, hvor de aldrig har mødt hinanden før, selvom de har mødtes 33 gange tidligere! Jeg tror Federer vil have fordel af sin pt. bedre form og stærkere spil på det hårde underlag.

Andy Murray

Jeg tror Andy Murray kan nå finalen i US Open ligesom han gjorde tilbage i 2007. Denne gang tror jeg tilmed at han kan vinde. Murray viste virkelig stor styrke og gav til Wimbledon Federer stor modstand.

Outsider

Ryan Harrisonen; en 23 årig ung amerikaner der længe er set som et kæmpe talent og den næste store spiller fra USA, dog uden ordentligt at slå igennem endnu. Efter fleres års drillerier med skader ser han nu endelig ud til at være klar til så småt at træde op på den store scene. Med lidt medvind og selvtillid tror jeg godt at han kan drille nogle af de større spillere. Pt. er Ryan Harrison nr. 123 på verdensranglisten.

Serena Williams

På kvindesiden ser jeg kun en seriøs contender til titlen. Hvem andre end Serena Williams som også vandt Australian Open, French Open og Wimbledon tidligere på året. Hvis hun vinder US Open vil hun tangere Steffi Grafs rekord fra 1988 med 4 grand slams på et kalenderår, udover det vil hun også tangere Graf med 22 vundne grand slams. Godt nok er hun på hjemmebane og der vil være store forventninger, og en stor hype omkring hende. Spillere som vores egen Wozniacki, som mødte hende i finalen sidste år vil langt fra være stærke nok til at kunne vinde over hende. Jeg forventer derfor, at Serena Williams kan modstå presset og vil i den anledning satse pengene på hende.

Info om skribent:

Jeg har i mange år haft en stor interesse indenfor flere former for sport. I forlængelse af min interesse indenfor fodbold, har jeg også altid været interesseret i at oddse. Jeg har gennem mange år spillet på alt lige fra tennis, tipskuponen til singlekampe. De seneste år har jeg dog erfaret, at det er spil på singlekampe der har fungeret bedst for mig. Derfor vil de fleste spilforslag her på betbous også være på singlekampe.. Du kan følge mig på » Twitter / Google+.